HJEMMESIDE I NYHEDER I FORHANDLERE

Lacanche

Se connecter

Kokkeråd

Ovne

Ovnen er en vital del af madlavningen. Uden en ovn ville det være vanskeligt at stege store stykker kød helt igennem eller at stege en hel kalkun. At bage brød eller wienerbrød ville være næsten umuligt uden en ovn. En ovn er midlet til at fortsætte eller afslutte mange opskrifter: Nogle retter begynder på gasbrænderen til udvendig bruning og bliver dernæst afsluttet i ovnen til bagning indeni uden at blive udtørret eller brændt.
Lacanche ovne findes i tre versioner: Gas, el og varmluft. De er alle sammen velegnede til alle former for madlavning. Gas eller elektricitet - alle vælger den energiform, som de ønsker, ud fra hvad de er komfortable med. Nogle vil foretrække en gasovn til stegning, til at lave fjerkræ eller gryderetter og for en mere tydelig undervarmeeffekt. Andre vil foretrække elektricitet pga. den præcise styring, som er mere egnet til wienerbrød, selvom stegning i en elektrisk ovn kan være mere end tilfredsstillende.

Den teknologi, der forener disse to tilgange til madlavningen, er uden tvivl varmluftsovnen. Ud over sin evne til at øge temperaturen meget hurtigt leverer varmluftsovnen (som hos Lacanche er baseret på tvungen konvektion: Den suger luft ind, som derefter rettes hen over de cirkulære, opvarmede elementer omkring ventilatoren), madlavningsresultater, der på en række niveauer er optimal.
Lacanche ovne med stor kapacitet (65 liter) fås i en multifunktionel elektrisk udgave. Dette apparat tilbyder tre tilberedningsmetoder: Statisk, varmluft og grill. En nem kontakt på betjeningspanelet gør det nemt at vælge madlavningsmetode.
Ovnens indvendige vægge er belagt med et lag af syrefast glasemalje. De emaljerede hylder giver tre placeringsniveauer for bagepladerne De er aftagelige og nemme at vedligeholde.

Temperaturkontrol
Der anbefales 10 til 15 minutters forvarmning, før maden anbringes i ovnen. Under dette forvarmningstrin bør termostaten indstilles 20 til 30° C højere end den anbefalede tilberedningstemperatur. Sæt derefter fadet ind i ovnen, og stil termostaten på den ønskede stegetemperatur. Under tilberedningen skal åbning af ovndøren holdes på et absolut minimum.

Madlavningsråd
Når der stilles ting ind i ovnen, er det vigtigt, at de ikke placeres for tæt på væggene. Dette er med til at undgå overophedning af retternes kanter. For at undgå opsprøjt af fedtstoffer mens du tilbereder kød, er det tilrådeligt at bruge stærkt varmefaste ovnfade (fajance eller emaljerede støbejernsgryder) med høje kanter og af en passende størrelse. Rødt kød skal vendes halvvejs gennem tilberedningen og dryppes med sin egen kødsaft.